Medlem af Dansk Industri  di-logo

Vognmandskurser

Målrettet til bus-, gods- og taxi-branchen

 
 
 

Aktuelle nyheder vedr. lovgivning

Nye regler vedr. overlæs pr. 1. juni 2014:

CIS nr 9275 af 06/05/2014

Cirkulæreskrivelse om kontrol med køretøjers akseltryk og totalvægt

I bekendtgørelse nr. 577 af 6. juni 2011 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1165 af 8. december 2011 og bekendtgørelse nr. 1594 af 12. december 2013, er der i kapitel 5 og 6 fastsat nærmere regler om køretøjers totalvægt og akseltryk.

Tiltale for kørsel med overlæs bør rejses efter følgende retningslinjer:

Akseltryk

1. Hvis det tilladte akseltryk overskrides med mere end 7,0 procent, rejses der tiltale. Selvom overskridelsen ikke udgør mere end 7,0 procent af det tilladte akseltryk, rejses tiltale endvidere, hvis det tilladte akseltryk for enkeltaksler overskrides med mere end 500 kg.

2. Hvis den tilladte totalvægt for et køretøj eller et vogntog med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg overskrides med mere end 7,0 procent, rejses der tiltale.

3. Hvis den tilladte totalvægt for et køretøj eller et vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg overskrides med mere end 3,0 procent, rejses der tiltale. Selvom overskridelsen ikke udgør mere end 3,0 procent af den tilladte totalvægt, rejses tiltale endvidere, hvis den tilladte totalvægt overskrides med mere end 1.500 kg.

4. Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. marts 2014. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. november 1979 om kontrol med køretøjers akseltryk og totalvægt ophæves.

Justitsministeriet, den 30. januar 2014

Christian Hesthaven